Folkemødet, Tidligere arrangementer
10.06.22

Dansk Offshore på Folkemødet: Gas til Europa

Dansk Offshore afholder et højaktuelt arrangement om gas til Europa og forsyningssikkerhed fredag på Folkemødet. Kom med til en spændende debat!

Fredag fra klokken 11.30-12.00 taler Martin Rune Pedersen blandt andet med den polske ambassadør i Danmark Antoni Falkowski og direktør i Energinet Thomas Egebo om et af tidens vigtigste energipolitiske emner – nemlig forsyningssikkerhed og uafhængighed af russisk gas.

At sikre større grad af uafhængig fra enkelte gasleverandører er blevet mere afgørende end nogensinde. Spørgsmålet om stabiliteten af den europæiske gasforsyning er blevet højaktuelt på tværs af kontinentet i løbet af de seneste halve år. Gasforsyningen i Europa er fundamental afgørende for, at europæerne kan opretholde hverdagen, som vi kender den. I lyset af den nuværende situation fremlagde EU REPowerEU – som et forslag til, hvordan EU kan skabe en større diversificering af energiforsyningen. Men hvilken rolle kan Danmark spille i omstruktureringen af den europæiske energiforsyning og hvordan spiller det sammen med vores ambitiøse danske klimamål? Hvilken rolle kan Nordsøen, dansk biogas og det danske gassystem spille for at sikre forsyningssikkerhed for Europa og hvor vigtigt er det for vores nabolande? Det spørger vi om i en engelsksproget debat fredag den 17. juni kl. 11.30-12.00 på Klima- og Energiscenen. Arrangementet afholdes på engelsk.

Læs mere om arrangementet på Folkemødets hjemmeside her.

Find hele programmet for Klima- og Energi Scenen her.