Aftale
17.01.22

Rekrutterings- og opkvalificeringsforløb målrettet offshore-branchen

Dansk Offshore og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) indgik et samarbejde om at forbedre olie- og gasselskabernes rekrutteringsmulighederne kendt som STAR-aftalen i 2020. Aftalen er netop blevet opdateret, så den i endnu højere grad sikrer olie- og gasselskabernes rekrutteringsmuligheder.

Den opdaterede STAR-aftale sikrer, at olie- og gasselskaber i samarbejde med STAR-enheden kan finde medarbejdere i hele Danmark, der ønsker at arbejde offshore. Herefter vil medarbejdere opkvalificeres i et aftalt projektforløb til de nødvendige kvalifikationsniveauer nødvendige for arbejdet. Dette sker i samarbejde med jobcentre på tværs af landet og skal hjælpe olie- gasselskaberne med at finde arbejdskraft, når der ikke er kvalificeret arbejdskraft at rekruttere fra jobcentrene.  STAR-aftalen vil derfor kraftigt forbedre rekrutteringsmulighederne for olie- og gasselskaberne.

Aftalen kom allerede til stor nytte særligt under Covid-19 pandemien, da aftalen sikrede, at i stedet for at medarbejdere blev fyret under nedlukningerne, kunne de i stedet deltage i uddannelse og kurser.

Vi er utroligt glade for den vedtagne aftale, og vi er sikre på, at den i fremtiden vil være til stor hjælp for hele offshore branchen.

Martin Næsby, administrerende direktør