Safety Conference 2023
Musikhuset Esbjerg
30. november 2023
11:00

20:45

Den grønne omstilling og fokus på klimamålene tager hastige skridt. Nye løsninger udvikles og tilpasses i vores branche. Samtidig mødes mennesker med forskellige baggrunde og fra forskellige dele af verden for at danne teams, som skal levere arbejde af høj kvalitet under krævende forhold.

Disse forandringer betyder, at vi som branche må tilpasse os – både i måden, vi leder, organiserer og samarbejder på. Det er nødvendigt for at kunne forene det bedste fra flere verdener, ikke mindst i vores fortsatte bestræbelser, på at sikre de højest mulige sikkerhedsstandarder.
Hvordan griber vi mulighederne i branchens omstilling, mangfoldighed og forandring og omsætter dem til entydige styrker for alle involverede? Hvordan samler vi mangfoldige grupper af mennesker – ofte med kort varsel – og hjælper dem med hurtigt at fungere som teams, der arbejder sikkert og produktivt? Og hvordan forløser vi det store menneskelige potentiale i disse foranderlige rammer på den mest sikre måde?

På årets sikkerhedskonference vil globale eksperter inspirere, engagere og udfordre vores tænkning med henblik på at identificere og frigøre menneskeligt potentiale i en branche præget af forandring og kompleksitet.

Vi ser frem til, at du deltager i denne vigtige samtale – med det fælles mål, at vi går herfra med handlekraft til at tilpasse os, udvikle os og fortsat styrke vores sikkerhedsledelse og -performance.

Hvis du ønsker at se videoer fra konferencen, kan du finde dem her. Inde på Dansk Offshores Youtube kan du også se videoer fra alle vores Safety Conference og Task Force Zero, som kan findes her.