24.04.24

Dansk Offshore og Danske Havne inviterer til Havnenes Arbejdsmiljødag d. 16.maj

Dansk Offshore og Danske Havne inviterer i fællesskab til Havnenes Arbejdsmiljødag 2024 d. 16.maj i Esbjerg. Meld dig til nu og glæd dig til oplæg fra blandt andre Kirk Larsen & Ascanius, Arbejdsmiljøeksperten, Skagen Havn og Human House.

Kom og bliv meget klogere på arbejdsmiljø på havnene, når Dansk Offshore og Danske Havne afholder Arbejdsmiljødag i Esbjerg torsdag d. 16. maj 2024 fra klokken 9:00 – 16:30. 

I formiddagens program sætter vi fokus på de konkrete arbejdsmiljøudfordringer og de nye arbejdsmiljøregler for arbejdsmiljøgrupperne knyttet til energi og grøn omstilling. Om eftermiddagen spørger vi, hvordan vi kan forbedre sikkerheden ved øget trængsel på havnearealerne.

Program
9:00 – 10:00: Ankomst, morgenmad og kaffe

10:00 – 12:00: Nye udfordringer for arbejdsmiljøet på havnen, når vi laver grøn omstilling
Hvilke nye udfordringer opstår, når medarbejderne på erhvervshavnene skal håndtere nye typer gods, fx vindmølledele og materiel til offshoreindustrien, og hvilke forholdsregler gælder ved håndtering af grønne brændstoffer og CO₂?

12:00 – 12:45 Frokost

12:45 – 15:00 Arbejdsmiljø og trængsel på havneområdet
Fokus på håndtering og procedurer ved øget trængsel på havneområdet. Skal der laves klarere adskillelse af kørende og gående og eventuelt mere ens markeringer på tværs af havne? Nye grønne byggerier og dynamisk brug af arealerne ændrer arbejdsmiljø og risici.

15:00 – 16:30 Bustur rundt på Esbjerg Havn
Vi besøger bl.a. landstrømsanlæg, offshoreleverandører, det nye varmeværk og CO₂-anlægget.

Du kan læse det fulde program og tilmelde dig her.