Hvad betyder den nye lov om rørført transport af CO2?
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen har sendt et lovforslag om rørført transport af CO2 i høring. I den forbindelse inviterer Dansk Offshore dig til et webinar om den nye lov i samarbejde med WSCO, Evida og TotalEnergies. På webinaret giver eksperter dig indblik i, hvordan den kommende lov vil påvirke industrien
Det nye lovforslag indebærer, at regulering af al rørført transport af CO2 samles i én lovgivning. Derudover bliver tredjepartsadgang til CO2-rørledninger sikret, så alle aktører, der ønsker at anvende en rørledning til transport af CO2, så vidt muligt kan anvende det. Endelig vil loven sikre en klar ekspropriationshjemmel.
Loven får med andre ord stor betydning for fremtidens CO2-lagring. For at gøre dig klogere på loven har vi sammensat et spændende webinar torsdag d.1.februar 2023 klokken 8.30 – 9.30.
Tilmeld dig webinaret her. Arrangementet er gratis og kun for inviterede
Program:
08.30 – 08.35:
Indledning og velkomst ved Martin Næsby, direktør, Dansk Offshore
08.35 – 08.45:
Overblik over lov om rørført transport af CO2 ved Bo Sandroos, advokat, WSCO
08.45 – 09.00:
Perspektiv fra EVIDA ved Laura M. Agneessens, forretningsudvikler, EVIDA
09.00 – 09.15:
TotalEnergies’ perspektiver på loven ved Martin Michelsen, Lead CCS Business Developer og Johannes Bøggild, Head of Public Affairs,TotalEnergies
09.15 – 9.30:
Q&A.